8 Songs for a Mad Queen
- et musikalsk hverdagsmareridt
Har du nogensinde forsøgt at putte et barn, der nægter at sove? Er du blevet brændt af af én du godt kunne li’? Har du følt dig overvældet og modløs, bare fordi det var mandag? Med Eight Songs for a Mad Queen undersøger vi vores alle sammens indre mad queens – dét der vokser frem inden i os, når livet bliver lidt for meget og vi mister grebet og lader facaden falde.
Forestillingen bygger på operaen Eight Songs for a Mad King skrevet af den engelske komponist Peter Maxwells Davies. Operaen skildrer originalt den engelske kong Georg d. 3.’s ustabile psyke de sidste år af kongens levetid og er oprindeligt skrevet for en mandlig sangsolist. I denne nye opførelse tester vi værkets grænser af og lader musikken synges af fire kvindestemmer. Værket sættes overfor det nykomponerede værk “The We Queen” af danske Katinka Fogh Vindelev. I “The We Queen” forenes de fire sangerinder i en korisk march under parolen ““We care. We listen. We protect. We see.”
Forestillingen produceres af Foreningen Kvindestemmer.
Medvirkende:
Angelica Asp, Nina Smidth-Brewer
Katinka Fogh-Vindelev, Stina Schmidt
Pianist Louise Schrøder
Komponist Peter Maxwell Davies (Org. title Eight Songs for a Mad King)
Libretto: Randolph Stow, baseret på tekster fra Kong Georg III
Komponist “The We Queen”: Katinka F. Vindelev
Iscenesættelse: Marlene Smith
Idé: Selma Mongelard
Producent: Foreningen Kvindestemmer
Kontakt: foreningen.kvindestemmer@gmail.com